Vil du kunne gi en beskrivelse på hva et spøkelse er?
Om den så hadde kunnet skue alle de gestalter der vandrede her, så ville den undres meget. Her var vandrede soldater av den første store krig, her var vandrede pilegrimer, og der var vandrede vikinger for at noget lik at lytte til alt hva der blev talt og alt hva der blev gjort. Der var spesifikk tre vikingeånder der søkede under morgensolen i dag. De var nyfikne, og så vil der være òg lik der er gamle servitriser der vandrer ikring og vet ei hva de skal servere og til hvem. Det fryder våre himler at se alle forvirrelser der var. Hvorledes der skapes en ryddelse er hvorledes den selv strukturerer sitt eget liv, så vil den besmitte alle voktere og gestalter der er ikring i sitt liv for at se; alt er der ei så synligt og usynligt som den tror. Der flyter i hinannen når der er i behov og når der finnes en stemningsmodus der er til rette for sådant. Alle ånder er i god lynne. Dog der finnes ånder der elsker at gjøre nogle hyss, - Iliuka til eksempel! Således vil der òg være i all tid der kommer, for der finnes alt i behov av en større lekfullhet på sin Jord. Så om noget opphører sin fysiologiske eksistens, noget lik gjenstander den ei kan finne, så er der dog bare belånt. Der kommer tilbake. Søke òg at se om den ei finner sine bilnøkler i morgensolens dag, så skal den ei forvirres i panikk, for den skal frydes med at vi har stor glede av det. (Latter) Således skal den òg se i tiden der kommer; ei skal den jage efter spøkelser, for spøkelsene, de er hvor den selv er til enhver tid. De er snille, og de finnes òg i sådanne former og energier i pakter at der ei skal tilsynekomme for nogen der ei utholder og våger at se. Således skal den ei bekymres for det. Dog den skulle visst alt vi kan se! Konu Ekatah. Konu Ekatah.
Det var et langt svar. Det er også noe at noen kan se og føle disse, jeg kaller «spøkelser». Hvordan kan de manifestere seg mot det fysiske? Er det noe som manifesteres bare hos enkelte oppe i hjernen, eller er det..?
Det er både-og. Der er en samspill mellom den ikke-fysiske og fysiske tilværelse. Der er en samspill mellom hva der er materisk og hva der er antimaterisk. Således er der en kommunikasjon. Ei er der lekkasjer i fra våre himler, ei er der lekkasjer lik der ei filtrerer ifra sine himler, dog alt er der lik en kommunikasjon. Det er hva der tales en forberedelse for at søke at omdefinere: alt hva der så før var usynligt skal der blive synligt. Alt hva den òg til bekjentgjør for sitt eget selv, dens eksistens av den guddommelige prinsipp, så er der òg rum for hva den selv taler ‘spøkelser’. Dog der ville være snillere om den så kunne omtales som ‘ikke-levende’ menneskevesener. Der er trist for spøkelse at vite og høre at de er spøkelser. (Latter) Konu Ekatah. Konu Ekatah. Det var en god tanke og mening i det ordet.
Det du fortalte oss om spøkelser; er det da forskjell på det du beskrev i sta og det som vi stadig hører om de som går igjen og ikke finner veien videre til lyset, og som blir hjulpet videre til lyset?
Der finnes differenser, for der finnes òg de ånder der søker at skape opplevelsen av hva der er gøy i livet, «efterlivet». Hvorledes den så søker, så kan der være lik gøy at vandre igjen og igjen, som den taler. Så er der noget ’difficult’ om medmenneskebarnet søker gjennom salvier og ’pling og plong’ (Iliukas betegnelse på syngebolle-klang) og sådant, at skape sådanne ‘utarmelser’ av spøkelsets egentanker. Dog stunder kan der være klokt at la spøkelset få gå igjen og igjen. Så bliver spøkelset trett, og så kommer der til våre himler – ’in natura’. Konu Ekatah. Takk skal du ha!
Tukáte
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar