torsdag 1. august 2013

Matthew - mars 2013

Hastigheden af den samfundsmæssige udvikling; loven om tiltrækning, ego, bevidsthed, Barack Obama, Hugo Chavez, "sider" i kontroversielle anliggender; lysarbejdere, tæthedsgrader; juridiske, økonomiske anliggender; NESARA
Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Margit Villumsen  og Kim Dyrlund)
11. marts 2013

"Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Hvor ville vi dog ønske, at I kunne se Jorden fra vores udsigtspunkt, så I kunne se, at hendes omtumlede rejser er overstået, og at hun nu befinder sig i rolige vande. Det er nok sandsynligt, at "rolig" ikke lige er, hvad I tænker om verden, men mere sandsynligt "Hvornår indfinder alle Den gyldne Tidsalders vidundere sig?"

Mange civilisationer blev godkendt af Gud til at hjælpe Jorden med at nå sikker havn på dette tidspunkt i jeres lineære tid, men i hendes opstigningsproces har hendes beboere stået for de samfundsmæssige ændringer. Ingen anden civilisation kan gøre dette på hendes vegne, fordi Jorden er jeres verden, og skal være den verden, som I kollektivt ønsker jer.

Lysarbejdere, herunder de sjæle, der ikke tænker sådan om sig selv, men virkelig er det ved at leve på guddommelige måder, klarede det på ædel vis gennem årtierne af den ekstremt svære opstigning. I har alle den største beundring og respekt fra lysvæsner i dette univers.

Og vi ved, hvor ivrige I er efter, at Den gyldne Tidsalders lovede herligheder skal manifestere sig, så I er noget bedrøvede, fordi der er få tegn på, at de er undervejs. Faktisk sker der store fremskridt bag kulisserne på utallige områder, og selv mainstream medier rapporterer om tilfælde, der indikerer en opmuntrende opadgående tendens. Dog vil store forandringer ikke komme så hurtigt, som I måtte ønske."   forts.       
www.galacticchannelings.com.

Matthew's messages

Ingen kommentarer: