Apostelen Matthæus
Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Birgitte Albrechtsen og Kim Dyrlund)
5. januar 2013
Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Med december solhverv kom der en anden kraftfuld tilstrømning af lys, som om det ville hylde årets snarlige afslutning, og hilse det nye med en inciterende jubel. Og hvis det var en hilsen, hvor var den velfortjent! Hver gang I har handlet på en inspiration fra sjæleniveau, noget I måske kun betragtede som en flot gestus eller "det rigtige at gøre", har I tilføjet lys til jeres verden.
I ønsker måske igen at gennemkigge meddelelsen, hvori vi nævnede nogle af de mange måder jeres samfund har genereret lys i overflod. Følelsen af taknemmelighed for de mange bidrag til gavn for jeres verden udsender sit eget storslåede lys. [Budskabet refererer til meddelelsen fra 15. august 2013.]
Ja, der skal stadig gøres en masse, og det vil ske. Energi styrken bliver ved med at øge kraftfuldheden i alle tanker og følelser, så vi gentager vores vejledning med ikke at tænke på mangelfulde forhold med et tungt hjerte. Men forestil jer i stedet Jorden i et gylden-hvidt lys, så dette billede og jeres ønske om velvillige ændringer strømmer ud i universet og vender tilbage med yderligere lys. Selv om nogle lukkede sind og hjerter forsøger at opretholde status quo, er ændringer mod fred, samarbejde og tilstrækkelighed for alle solidt undervejs, og jo mere lysenergi de modtager, jo hurtigere vil det blive manifesteret.
Fortsæt venligst med at være kritiske overfor alle oplysninger, herunder artikler og kanaliseret materiale på Internettet. Mainstream medier styrer stadig i vid udstrækning, med vægt på det negative og skandaler. Men det er glædeligt, at flere og flere historier om venlighed, deling af ressourcer og vellykkede bestræbelser fra græsrødderne og opad også er ved at blive nævnt.
Journalister er ligesom de fleste af jeres befolkning, der ikke har nogen idé om, at medlemmer af vores universelle familie vil forhindre de omtalte muligheder, såsom at Nordkorea kan detonere atomsprænghoveder og udslette store områder. Eller stråling fra Fukushima i sidste ende kan dræbe millioner. De ved ikke, at det ikke er Gaias ønske, at havene bliver så varme, at alt maritimt liv dør, og at alle kyster bevæger ind over land i hundredvis af kilometer. Så dette vil heller ikke ske. De fleste af Jordens beboere ved ikke, at fremherskende frekvenser er befordrende for, at de nationale ledere vælger at tale om krig i stedet for at gå i krig. Eller at der foregår økonomiske og diplomatiske diskussioner bag kulisserne. Eller at mange millioner sjæle oplever, at de selv valgte at afbalancere deres tidligere liv og udvikle sig.
I ved det, elskede familie, så stå frem i hele dette nye år med opløftede hjerter og positive tanker og bliv ved at udvide lyset i jeres verden. I ER de ændringer I ønsker!
Nu taler jeg som kun Matthew. Jeg bad min mor om at kopiere et svar på vores december besked: Jeres budskab var skønt, bortset fra at I udelod at fortælle, at Jesu fødsel er årsagen til denne hellige højtid. Jeg synes, jeg er åben og intuitiv, men det I har sagt om at Jesus ikke blev korsfæstet er IKKE til at tro på. Hvordan kan nogen så udviklet som jer undgå at vide noget så vigtigt?
Ham, der skrev dette, er en af mange, mange mennesker der tror på den bibelske historie om korsfæstelsen. At kende sandheden på det bevidste plan, som I kender den på sjæls planet, er en vital del af jeres udvikling, og at holde fast ved en tro baseret på usandheder bremser udviklingen. Det er derfor jeg følte det kunne være nyttigt at fortælle jer, hvordan jeg ved at Bibelen adskiller sig drastisk fra sandheden. Gud sagde: "Ja, det er den rette tid," og derfor vil jeg fortælle jer det nu.
Jeg har altid talt ud fra en personlig viden som apostlen Mattæus, der er det mest kendte af mine liv på jorden - og af de tusindvis af andre liv der begyndte, da Ærkeenglen Michaels kraftfulde energi manifesterede sin første person i dette univers. Den samlede akkumulerede viden fra alle mine personlige liv har gjort mig i stand til at tale om ting, jeg ikke bevidst kendte til i dette liv, hvor jeg blev kendt som apostlen Mattæus. Men jeg vil trække på den viden, mens jeg fortæller jer om mine år med Jesus.
Min mor har kendt til dette liv siden vores tidligste samtaler for 20 år siden. Og da hun spurgte, om jeg nogensinde ville nævne det i en besked, svarede jeg: måske en dag. Men apostel identiteten er ikke vigtigt. Det vigtige er, at de oplysninger, hun har modtaget fra mig og de andre, skal respekteres for det de er i sig selv. Læserne af bøgerne og budskaberne har brug for intuitivt at lære at kende sandheden af oplysningerne. Og en af de primære årsager til vores mor-søn samarbejde er at tilbyde vejledning, for at hjælpe dem med at høre, have tillid til og lytte til deres "indre stemme" i alle livets forhold.
Nuvel, mange mennesker tror, at alt i Bibelen er sandt, fordi de har lært, at det er "Guds ord", nedfællet af Gud-inspirerede individer. Det er ikke tilfældet. De utallige fejlagtige dele af Bibelen inkluderer fejlagtige oversættelser fra de aramæiske og græske optegnelser. En af dem er "babe in a manger" (Baby i en krybbe), sammen med oversætternes egne ændringer, der passede til deres personlige overbevisning. Det blev forværret med mere af det samme i senere oversættelser. Men de alvorligste afvigelser fra autentiske optegnelser er de udeladelser og tilføjelser, der bevidst havde til formål at bedrage.
Dele af Det Gamle Testamente kom fra de tidlige ledere af kirke og stat. Folk havde generelt et tættere forhold til Gud dengang, og for at tilpasse befolkningen til ledernes ønske om kontrol og rigdom, havde de brug for at distancere folk fra Gud. De opdigtede en vred, frygtindgydende Gud, der fortalte nogle mennesker, at andre var deres fjender, bad dem at gå ud og dræbe dem, og bad en far om at dræbe sin søn som bevis på hans lydighed mod Guds befalinger.
I løbet af de følgende århundreder, skrev hovedpersonerne i den katolske kirke religiøse regler og kaldte dem "Guds love", for at cementere deres kontrol over masserne og erhverve sig tiltagende større formuer. For at lægge mere afstand mellem folket og Gud tilføjede de et mellemlag af helgener. Og for at ophøje sig selv, opfandt de den "pavelig ufejlbarlighed" og etablerede Vatikanet som en uafhængig stat. De fandt på den ubesmittede undfangelse, hvorved Maria fødte, og gjorde hende derved til Jesu Jomfru moder for at overbevise masserne om, at han er "Guds enbårne søn".
Jeg skal fortælle jer, hvorfra Jesus kom. Den sjæl, som æoner senere blev legemliggjort som Jesus, opstod i Kristus-riget, det kosmiske rige tættest på Skaberen, hvor de første sjæle, ærkeenglene, blev til. På et tidspunkt, skabte de det næste englerige og de højeste guder og gudinder. Disse sjæle fik valget om at forblive som Skaberens rene kærligheds-lysenergi essens, eller at inkarnere. Det første var valget fra det Højeste Væsen i dette univers, som mange kalder Gud. En af de sjæle, der i stedet valgte at inkarnere, er kendt i dette univers som Sananda. Denne sjæl har haft mange liv i civilisationer i hele kosmos og er den "overordnede ", eller mere korrekt, den akkumulerendesjæl [engelsk: cummulative soul] af den person, I kender som Jesus.
For at fortsætte med Bibelen, tilskrives meget af dens mest vildledende information de fire apostle, og efterhånden fik vi helgen status. Nogle lærde mener, at Lukas og jeg kopierede dele af det Markus skrev i sit Evangelium og tilføjede dem til vores. Men jeg er nysgerrig efter at vide, hvorfor de udelod Johannes. De åbenlyse løgne, der blev skrevet i vores Evangelier, blev også skrevet i hans. Nogle moderne versioner af Bibelen har droppet vores helgen status. Men i min mors gamle, godt slidte King James udgave, hedder det Evangeliet Ifølge helgenen Mattæus, og hun vil hjælpe mig med at finde og kopiere de dele, jeg anmoder hende om.
Men først skal jeg beskrive Jesus og Maria Magdalene, så I kan forestille jer dem, mens jeg taler om dem. Jesus var udadvendt, ikke så livlig som Maria, men altid behagelig af temperament. Han var, hvad jeg ville kalde en ledende figur, højere end de fleste mænd, slank, men stærk og muskuløs, med oprejst holdning. Hans lyse hud var solbrændt fra mange år i solen, og hans grå øjne havde til tider et skær af blåt. Hans hår var lysebrunt og langt, som det var skik dengang, men han holdt sit skæg og overskæg nøje trimmet. Maria var en meget smuk, sødmefuld og yndefuld ung kvinde. Hun var lille, med lys teint og havde funklende brune øjne og et fyldigt hår.
De var begge født ind i respekterede overklasse familier, intelligente, veluddannede efter tiden at dømme, og de bedste venner i mange år før de blev gift. De havde en stor lykkelig familie og efter et langt, fuldt liv forlod de deres kroppe og bevægede sig videre til andre liv med at tjene Gud andre steder i dette univers. Men kraften i deres kærligheds-lys energi er altid hos sjæle på Jorden, ligesom det er andre steder.
Men jeg foregriber tingene nu, især i forhold til beskrivelserne i Mattæus Evangeliet. Som ung mand begyndte jeg at nedskrive en journal om mine interessante møder. Og disse mine noter var kun beregnet til at tjene som reference og fornøjelig læsning i min alderdom, også inden jeg mødte Jesus.
Mine optegnelser begyndte ikke med en beskrivelse af slægten fra Abraham til Josef, Jesu far, men da Sct. Mattæus gør det, vil jeg ligeledes tale om det her. Flere måneder efter jeg mødte Jesus, blev slægtsforskningen forevist mig af en mand, der havde kopieret det fra en eller andens optegnelse, som igen havde kopieret det fra en anden persons optegnelse, og så videre og så videre. Jeg indføjede denne slægtsliste i min dagbog med en note om, at jeg havde fået at vide, at nøjagtigheden ikke kunne verificeres. Det var ikke et bredt kultiveret samfund dengang, og dermed blev overlevering og legender videregivet fra den ene generation til den næste. Der var almindelig forståelse af, at regnskab ofte blev forskønnet eller detaljer glemt af successive historiefortællere. Alligevel blev det bibels-"historie".
Det næste i Sct. Mattæus evangeliet lyder: "Nu var Jesus Kristi fødsel således: Da hans mor Maria var trolovet med Josef, blev hun fundet med barn af Helligånden, før de mødtes."....... "Josef kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte ham ved navnet Jesus." Intet af det var at finde i mine optegnelser, og hvorfor skulle det også være det? Jeg mødte ikke Jesus før mange år senere, og hverken han eller hans forældre fortalte mig nogensinde noget, der lignende det ovenstående. Ikke desto mindre blev det tilskrevet mig, og skrevet på samme måde i de andre Evangelier, for at underbygge den katolske kirkes version af Jesu fødsel.
Desuden handlede alle mine noter om Immanuel, navnet alle kaldte ham. Jeg ved ikke, hvorfor det blev besluttet, at hans navn skulle være Jesus i Biblen. Og det er mærkeligt, eller en forglemmelse, at navnet også blev sat ind i dette kapitel ".... Og de skal kalde ham Immanuel". Det er udelukkende fordi I kender ham som Jesus, at jeg altid har henvist til ham ved dette navn.
Det var virkelig barske og grusomme tider dengang. Slagtning af børn og små drengebørn er sandt. Men det noterede jeg ikke i mine optegnelser. Det samme med Jesu families flugt til Egypten og deres tilbagevenden til deres hjemland, da forholdene igen blev sikre. Jeg medtog, hvad de fortalte mig om deres oplevelser dengang, samt talrige andre familiemedlemmers højdepunkter i løbet af de mange fornøjelige aftener, som jeg tilbragte med Jesus, hans søskende og deres forældre. Maria Magdalene var der også ofte, og samtalerne var livlige. Vi talte aramæisk, der lejlighedsvis gled ind i græsk med et passende udtryk. Der var megen latter, fordi vi talte ikke altid om alvorlige sager. Jesus lyttede opmærksomt til hvem som helst, der talte, og mangen en gang så jeg hans øjne glimte, når Maria begejstret snakkede om det ene eller det andet.
Som deltids underviser for studerende på grund- og avanceret niveau - der fandtes intet ord for lærer dengang - var det nærmeste jeg kom med min profession som skatteopkræver at møde Jesus på en gade, hvor mænd var travlt beskæftiget ved indsamlings- og optællings bordene. Jeg genkendte ham fra en lille gruppe, jeg tilfældigvis havde mødt den foregående aften. Så jeg hilste på ham, og han inviterede mig til at ledsage ham. Det gjorde jeg, og vi talte mens vi spadserede. Det var sådan jeg skrev om vores møde, og samtidig opdagede, at vi begge nød vandsport og havde en fælles bekendt. Og Jesus sagde, at han for nylig var begyndt at tale i offentligheden. Det var det punkt i min dagbog, hvor mine notater om vores venskab begyndte, og jeg skrev om det i 1. person - det var min erfaring.
Men ifølge Skt. Mattæus evangeliet: "Og da Jesus gik videre derfra, så han en mand ved navn Mattæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: Følg mig. Og han stod op og fulgte ham." Det gik åbenbart ikke op for hvem der end ændrede mine notater, at folk måtte finde det underligt, at Mattæus skrev så kejtet og kort om en livsændrende oplevelse, og højst mærkeligt, at vores møde kom efter "Bjergprædiken", som "jeg" tidligere havde skrevet om i Skt. Mattæus. Det forklarer dog, hvorfor jeg blev anset for en skatteopkræver, der blev discipel.
Jesus kaldte os ikke disciple. Efter at han blev kendt for sine belæringer, begyndte nogle i Sanhedrin at referere om folk, der deltog i møderne, hvor han talte om "sine disciple". [Birgitte/Kim: Sanhedrin = et religiøst råd på ca. 20 mænd. De nævnes i Evangelierne i forbindelse med Sanhedrins retssag mod Jesus]. Med hensyn til de tolv giver Bibelen den betegnelse, at Jesus mødte hver af os på sine rejser rundt om Galilæa Søen, og venskaber blev dannet. Men han bad ingen af os om at forsage vores levebrød og "følge" ham. Jeg var så heldig at leve i nærheden af ham, hvilket gav mig fornøjelsen af hans selskab langt oftere end de andre "disciple" kunne tilbringe tid sammen med ham.
Ifølge Skt. Mattæus: "Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: Helbred de syge, rens de spedalske, oprejs de døde, uddriv djævle". Det udstyrer os med evner, ingen af os havde! Men vi kendte Jesu evner, og hvordan han havde fået dem. Så da jeg var med på en bådudflugt, havde jeg ingen grund til at skrive i min dagbog, at vi "undredes, at vindene og søen adlød ham." Og det skrev jeg heller ikke.
I Skt. Mattæus, efter at Jesus mødte to mænd "besatte af djævelen", kastede han dem ud og satte dem i en svinebesætning, der "styrtede sig ned over brinken ud i søen og forsvandt i vandet." .... "Og se, hele byen gik ud for at møde Jesus. Og da de så ham, bad de ham, at han ville gå bort fra deres egn". Da Jesus fortalte hændelsen til mig, efter at han havde sendt de væsener, der plagede mændenes hjerner, ind i lyset, fortsatte han på sin ensomme vej, indtil han og jeg mødtes. Det er sådan jeg skrev min beretning om denne hændelse.
Evangeliets version af Jesus, der tilbringe 40 dage i ørkenen, hvor han nægtede at blive fristet af Djævelen, er en forfærdelig udformning af en kort beskrivelse i min dagbog: Jesus kunne lide at tilbringe tid i ensomhed med naturen, hvor han kunne tale med Gud eller fundere uforstyrret, og ligesom de andre, der kendte ham godt, ærede jeg dette ved at holde mig på afstand.
Det, der er kendt som "Bjergprædikenen", var en eller andens sammenskrivning af mine fyldige noter fra mange små sammenkomster, hvor Jesus talte, folk stillede spørgsmål, og han svarede. Der var en masse samspil og vekselvirkning i de første af disse møder. Men da ordet om hans belæringer (engels: "teachings") spredtes og skarerne voksede, lyttede folk uden at afbryde, og han talte om mange af de ting, der blev til "Bjergprædikenen". Jeg kaldte den ikke sådan. Jesus var ikke en prædikant, han var en lærer, der lidenskabeligt delte sin viden. Han vidste, at det var det, han skulle gøre, og det var den store forskel mellem ham og alle andre, hans bevidste sind var altid forbundet med hans sjæl, og han levede i overensstemmelse hermed.
Prædikenen bevarer meget af hans visdom og oplysning, og selvfølgelig er jeg glad for det. Men den omfatter ikke nogle af hans vigtige lærdomme noteret i min dagbog, som formålet med mange liv, uadskilleligheden mellem alle sjæle, Gud er alt hvad der eksisterer i verden, alle mennesker, dyr, planter, oceaner, luft og jord er dele af ham og hellige for ham. Jesus gjorde ikke nogen notater om sin lære, og han var glad for, at jeg gjorde det.
Men alt det i mine beskrivelser, der kunne underminere de korrupte lederes autoritet, blev udeladt af Mattæus Evangeliet, og størstedelen i dette Evangelium kom ikke fra mine optegnelser. Jeg hørte aldrig Jesus sige, at nogen "... skulle være i fare for helvedes ild"... eller...... "Hvo gifter sig med hende, som er fraskilt, bedriver hor". Han talte om, hvilke gudfrygtige tanker og gerninger der var til gavn i livet. Ikke "skamfuld" opførsel, der ville have været fordømmende og i modsætning til det, han virkelig fortalte folk, nemlig,"Døm ikke, for at I ikke skal dømmes." Jeg hørte ham aldrig tale om synder, der skulle tilgives. Han sagde, at "synd" var en fejl i værdier eller gerninger. Og han fortalte lytterne mange gange om betydningen af at tilgive andre. Han ville ikke have sagt, "Tro ikke, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden : Jeg kom ikke for at bringe fred, men sværdet". Det ville have været i strid med alle hans belæringer.
"Lignelserne" lyder, som om Jesus talte i vrede. Det gjorde han aldrig under de sammenkomster, hvor jeg var til stede, store eller små. Og i modsætning til lignelserne, talte han åbenhjertigt og tydeligt, så lytterne kunne forstå det. Han ønskede at oplyse, ikke forvirre. Det er heldigt, eller mere sandsynligt manglende viden om, hvad han egentlig mente, at de, der så drastisk ændrede mine beskrivelser, bevarede udtrykket: "I er verdens lys "... "Lad jeres lys skinne..." og mange af hans andre henvisninger til lys.
At nævne alle forskellene mellem mine optegnelser og Mattæus Evangeliet ville kræve mine kommentarer til hele dette Evangelium. Men de mest kritiske tilføjelser er "Den sidste nadver" samt Jesu korsfæstelse og opstandelse. Det er muligt, at "Den sidste nadver" stammer fra mine notater om en af de sjældne gange, da Jesus og alle vi tolv var samlet på samme sted, og vi havde en fremragende festmiddag. Det var efter at han og Maria Magdalene var blevet gift, og hun også var der. Men det var mange måneder før korsfæstelsen hævdes at være sket. Jesus udførte ikke den tjeneste der blev kendt som "hellige nadver". Ej heller sagde han: "Sandelig siger jeg jer, at en af eder vil forråde mig,". Og alt fra det sted i Mattæus Evangeliet er også fabrikeret løgn.
Måneder senere optegnede jeg, hvad jeg overhørte to mænd diskutere nær templet: Sanhedrin Rådet troede, at korsfæstelsen af Jesus ville gøre ham til en martyr og fremme hans lære, så de besluttede i stedet at få ham pisket og beordret ud af landet. Det ville stille ham i et dårligt lys hos folket, som snart ville glemme ham.
Da jeg fortalte det til Jesus, sagde han, at han ikke kunne undgå at blive slået og forvist. Som jeg skrev ned, oplevede jeg, at han følte det var vigtigt at lade det ske. Det skete, og kort efter rejste han og Maria Magdalene til fjernøsten, hvor han vidste, at de ville blive hilst velkomne. I flere af vores tidlige samtaler, havde han fortalt mig om sine yngre år dér, hvor han lærte af mestrene, hvordan man udfører det Bibelen kalder "mirakler". Men som Jesus fortalte folkeskarerne: alt hvad han kunne gøre, det kunne de også.
Gennem årene holdt vi kontakten med lejlighedsvise breve, og når der kom et fra ham, gemte jeg det i min dagbog, så der var snesevis. For at finde nye studerende, måtte jeg flytte fra tid til anden, hvilket gav mig rig mulighed for at møde mennesker, der hørte, jeg kendte Jesus og ønskede at høre om hans lære. Nu og da så jeg Lukas, der undertiden havde nyheder om den ene eller anden af de andre "disciple". Men vores fælles bånd var Jesus. Efter han rejste bort, var det naturligt, at vi alle fortsatte hver ad vores vej.
Efter min død som gammel, solgte kroværten den kiste, hvor jeg opbevarede mine skrifter. Til sidst faldt de i hænderne på en eller anden i regeringen. Og inden de blev brændt, førte de til Evangeliet i følge Mattæus.
Hvad jeg har fortalt jer mindsker ikke Jesu kraft eller hans præcise lære det mindste. Sandheden om hans liv - han havde kone og børn, han havde ønsker, ideer, håb, venner, modstand, skuffelser, sorger og glade tider som andre mennesker - ærer hans lærdomme langt mere end religionens falske påstand om, at han var " Guds enborne søn".
Ej heller betyder noget af det jeg har sagt, at folk der tror, at Bibelen er Guds ord, har mindre godhed i hjertet. De er blot misinformeret. Enhver sjæl har sin egen rejse ind i sandhedens lys, og der er ingen tidsgrænse - sjælens liv er evigt. Hvis personer, du elsker inderligt, ikke er på samme vej som dig, så fortsæt trygt på din og respekter deres guddommelige ret til at vælge deres.
Og nu, elskede Jord familie, jeg taler igen for os alle på denne station. I hvert øjeblik, er vi sammen med jer i ånden og ubetinget kærlighed.
KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward
www.matthewbooks.com
|
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar